Hypnose Grund

Hypnose – uddannelse

På denne uddannelse i hypnose vil du lære alt fra grunden.
Du lærer alt, trin for trin. Der vil indgå øvelser helt fra bunden,
som gør, at du bliver fortrolig med al nødvendig viden
og alle nødvendige teknikker.

Introduktion til hypnose

Du lærer, hvad hypnose er, og om de forskellige former, der findes. De etiske principper for brug af hypnose bliver du sat ind i. Du lærer om det bevidste og det ubevidste sind, om trancetilstande og om, hvordan du nemt kan bringe en anden person ind i en trance, hvor den pågældende begynder at ændre vaner.

Du lærer om, hvordan stemmeføring og dit kropssprog er med til at forstærke den hypnotiske tilstand. Du lærer spørgeteknikker til fastsættelse af mål for personen, og du lærer at formulere et ønsket mål, så det kan nås.

Du lærer forskellige hypnotiske teknikker, så du efter denne uddannelse vil være i stand til at bringe andre i hypnose (trance) og guide dem til positiv forandring. Du lærer om hypnotisk sprogbrug, effektive suggestioner, stadier for hypnose og hypnotiske fænomener.

Du vil desuden her begynde at lære flere spændende hypnoseteknikker, og du lærer forskellige tilgange til styrkelse af selvværd, rygestop og vægtreduktion m.m. På dette niveau lærer du også selvhypnose.

Herfra går du videre og lærer om smertelindring og healingsprocesser i hypnose. Vi arbejder med måder, du kan bruge til at behandle, ændre eller fjerne stress.
Du lærer regressionsteknikker (at gå tilbage i tiden).

Hypnose generelt

Dybder af hypnose
Forskellige måder at sætte en person i hypnose på
Hurtige fordybelsesinduktioner
Rygestop og slankebehandling
Chok- og traumeterapi
Selvværdsstyrkelse
Afklaring af klienterne
Spørgeteknikker
Regressionsterapi
Selvhypnose
Hypnosens historie
Smertekontrol
Suggestion (positive forslag til det underbevidste)

og meget, meget mere…

Du bliver sat godt ind i en hypnosesessions opbygning, og vi kommer ind på forskellige aspekter i forhold til klinikdrift. Du lærer alt, du skal vide om grundfundamentet i hypnose, så du kan blive en dygtig behandler.

Der vil være en praktisk evaluering på uddannelsens sidste dag. Efter endt uddannelse vil du modtage et certifikat.
Uddannelsen kan tages som ene undervisning.